Sponsorer

 

Svendborg Kommune



RevisionsFirmaet Edelbo

Sport Event Fyn

Dansk Skaksalg

3. Hovedkreds

 

Kommentator Per Andreasen skriver om Landsholdsklassens 2. runde.


Igen i dag var vi vidne til en lang og spændende runde.

 

Rasmus havde hvid mod Bjørn, og det blev turneringens første remisparti. Det var kompliceret, men det lignede lige spil det meste af vejen, og det var også det vi kom frem til da begge spillere gennemgik partiet med os.


Poul Rewitz havde hvid mod Antonsen, og det slap han ikke godt fra. Skotsk åbning hvor Poul mistede rokaderetten og dermed kom han bagefter i udvikling. Antonsen spillede godt og sikkert og vandt let.


Mads havde de hvide brikker mod Martin, og det så ud som om at Mads spillede et rigtigt godt parti. Jeg talte kort med Martin efter partiet, og han sagde, at han havde undervurderet 19.Sxe4! hvor hvid står supergodt, og sort har svært ved at få brikkerne i spil. Afslutningen spillede Mads godt og sikkert, Martin fik ingen chancer.


Nikolaj havde de hvide brikker mod Allan Stig. Åbningen var en rolig variant af Caro-cann, men mellem de 2 slagsbrødre udviklede partiet sig snart ret kaotisk. Vi mente at Stormesteren stod bedst, men havde hvid ikke noget angreb? Den hvide Konge stod dog heller ikke for sikkert, og på et tidspunkt tog Allan den Springer der længe havde stået i slag på b5. Det hvide angreb slog ikke igennem og Allan vandt sikkert. Han valgte at give Dronningen for en del materiale, dette var måske ikke nødvendigt, men sejren kom ikke i fare.


Dagens sidste parti mellem de 2 ungdoms europamestre endte remis efter hård kamp. Jonas Bjerre havde de sorte og spillede åbningen meget skarpt. Det så farligt ud, men han holdt skindet på næsen. Undervejs brugte vi meget tid på netop dette parti i kommentatorlokalet. Efter åbningen synes vi at Jonas stod godt, men det var vores opfattelse at Jesper spillede overgangen mod slutspillet rigtigt godt, og måske stod han til gevinst. En af partiets kritiske stillinger opstod efter sorts træk 40. (diagram nedenfor)

 

Diagram-2runde 

 

Her tænkte Jesper længe, og i kommentatorlokalet var der længe diskussioner om, hvad hvid skulle spille, og om, hvorvidt stillingen var vundet for hvid eller den var remis. Hvid fortsatte med 41.a4 (som foreslået af Tom Petri hos os) 41,-Sxb5 42.axb5,Txd6 43.Tc7 og her havde vi igen lange diskussioner om, hvad sort skulle spille. Vi kom frem til at 43,-Td4 var bedste chance. Jonas valgte 43,-Td5 44.h4? og dette var der bred enighed om var forkert. 44.b6! var en bedre chance for gevinst. Remis 25 træk senere, en virkelig flot forsvarspræstation af Jonas mod en stærk modstander!

Network Media Hjemmeside fra
Network Media