Sponsorer

 

Svendborg Kommune



RevisionsFirmaet Edelbo

Sport Event Fyn

Dansk Skaksalg

3. Hovedkreds

 

 

I efterhånden 25-30 år har Per Andreasen kommenteret partier fra de store turneringer i Danmark. De seneste 12-15 år har han tilmed været ankermanden i kommentatorlokalet ved DM. Udover at være kommentator har Per stået for de daglige runderapporter fra landsholdklassen. Det har været et meget stort arbejde gennem mange år, men nu er det slut for Per Andreasens vedkommende. Som Per selv siger, er det bedst at stoppe mens det går godt, og DSU skal dermed i gang med at finde en ny kommentator, der kan sætte sig i Pers stol. Det kan ikke blive let.

   Per Andreasen begyndte som kommentator helt tilbage i 1985, hvor han kommenterede i den store internationale turnering i Næstved, ”Nimzowitsch Memorial”. Det var længe før PC’ens tid, så det var en helt anden opgave end i dag, hvor skærme er konstante hjælpeværktøjer. Per havde pause nogle år, hvor han selv spillede med i landsholdsklassen, men ellers har han været fast kommentator siden.

   Per er dermed kommet til at kende vore landsholdspillere rigtig godt, han har tilmed trænet mange af dem, så der er et rigtig godt forhold mellem spillerne og kommentatoren. Det mærker man tydeligt, når man indfinder sig i kommentatorlokalet, og en af landsholdsklassens spillere er gæstekommentator. Det ’ping-pong’, der kommer ud af det, nyder Per selv meget, også når tilhørerne blander sig og kommer med forslag til forbedringer af stillingerne. Kommentarer fra tilhørere er i øvrigt helt uhørte i udlandet, fortæller Per, men han synes selv, det er en gevinst for spillet.

   På fotoet her under ses Per overvære lynskakfinalen sammen med Mads Boe, der har assisteret Per, når han ikke har kunnet være tilstede.

(je)

 

Network Media Hjemmeside fra
Network Media