![]() |
DM for Ungdom |
![]() |
Download dem her
Flere har spurgt om man kan købe (nogle af) billederne, som vores fotograf tog ved stævnet.
Kontakt:
Alle billederne kan ses her på hjemmesiden, men i en ringere opløsning. Se under billeder.
En særlig tak skal lyde til alle deltagerne for en lang række spændende partier, en tak for forældre og ledere for deres aktive deltagelse.
Klik her
Sidst på søndagen blev de sidste gruppe færdige med følgende resultat:
Skanderborg Skakklub vil gerne takke Års Skakklub for lån af live-materiale og SK1968, Århus for lån af elektroniske skakkure.
Martin Percivaldi, Hillerød vandt U10 med 4½ point. Slutstillingen i toppen blev:
Mads Andersen vandt sidste parti over Malte Hallgren, Allerød og opnåede dermed 4½ point af 5 mulige. Dermed kan Mads ikke hentes af de øvrige spillere i gruppen.
Seneste turnering som Mads har deltaget i var de danske mesterskaber (for voksne), hvor han opnåede en flot fjerdeplads.
På billedet ses Mads til venstre
Den yngste gruppe - U08 - er nu færdigspillet og Kasper L. Timmermann blev en suveræn vinder, idet han vandt alle seks partier.
Stort tillykke til Kasper.
Slutstilling i U08:
Søndag formiddag spilledes fjerde runde, hvor situationen i spidsen af grupperne tilspidsedes, så ret få spillere nu har chancen for at blive gruppevinder.
Den tidligere landstræner Per Andreasen kommenterede partierne hele søndagen. Per Andreasen var landstræner for ungdom fra starten af 1990'erne til 2004 og har et solidt kendskab til de unge spillere. De enkelte spilleres styrker blev fremhævet på bedste vis.
Fra dagens start var der et stort fremmøde og spørgelysten var stor.
GM Allan Stig Rasmussen kom lørdag aften og spillede simultanskak mod talenterne fra U-DM. Allan spillede ialt 22 matcher og de 22 håbefulde talenter satsede alt på at slå stormesteren.
De gjorde det alle rigtigt godt, men en stormester er en stormester og 20 måtte lide et sviefuldt nederlag mens de to sidste opnåede et hæderfuld remis.
Lørdag eftermiddag: Tredje og afgørende runde!
Lidt af en påstand, men i en turnering med kun fem runder er tredje runde særdeles betydningsfuld. Enkelte spillere bevarer chancen for at vinde gruppen, mens mange uhjælpeligt bliver sorteret fra.
Lørdag aften skal spillerne prøve kræfter i en simultandyst mod den nybagte stormester Allan Stig Rasmussen, men derom senere.
Danmarks bedste skakspiller, Peter Heine Nielsen, kommenterede en række partier på storskærm. Sammen med kommentarerne gennemgik Peter Heine forskellige varianter for de enkelte partier.
Til stor glæde for mange af de unge talenter, som deltager i U-DM, coachede Peter dem face-to-face når de kom op i kommentatorrunde efter partiets afslutning. Mange fandt det rigtigt spændende og fik øjnene op for andre facetter i matchen.
Landstræneren Lars Bo Hansen holdt et spændende foredrag om de tanker han har gjort sig for at styrke skakeliten i Danmark. Foredraget var primært henvendt til ledere, skoleskak-undervisere og forældre. Og rigtig mange var mødt frem for at høre landstræneren.
Lars Bo kom ind på hvordan han vil arbejde han direkte vil arbejde med talenterne, der har landsholdsklasse, gennem træningssamlinger, samt samarbejdet med de lokale miljøer med henblik på at styrke gruppen under "supertalenterne". Landstræneren gav præcise kriterier for at unge kommer med til de nationale træningssamlinger.
Et par minutter før første runde startede, gik en lille pige rundt i den store sal med de mange mennesker for at finde sin plads. Jeg spurgte hende hvad hun hed.”Yasmin”, svarede hun. ”Og hvor gammel er du?” ”Syv år”. Vi fandt hendes plads, og på den anden side af bordet sad hendes modstander, som var endnu yngre! Det var Erik Joensen fra Struer, seks år og stævnets yngste deltager. De to gik så til sagen med megen alvor og koncentration.
I dag snakkede jeg med forældrene til de to håbefulde poder. Erik har en storebror med, Tor i U12. Faren gav en meget enkel forklaring på hvorfor Erik kunne spille skak: ”Han kigger bare på hvad Tor gør.” Også Yasmin har en storebror med, Aleksander i U14. De er fra Herning.
Det var i øvrigt Aleksander der spillede mod Mads Andersen i første runde. Mads vandt, hvad der også var ventet, men Aleksander ydede glimrende modstand. Afgørelsen kom først i 40. træk da Aleksander lavede en fejl som gav Mads muligheden for at bryde afgørende igennem, men selv uden den fejl stod Mads bedst. Mads fortalte mig bagefter at Aleksander spiller langt bedre end hans ratingtal antyder. I anden runde vandt både Mads og Aleksander.
Anden runde blev under stor interesse og medleven fra tilskuerne kommenteret af Peter Heine.
Fredag eftermiddag strømmede glade skolebørn ud af Morten Børup Skolen. De skulle hjem til en dejlig weekend.
Samtidig gik en lidt mere særpræget strøm den modsatte vej: 75-80årige mænd, 15-16årige knægte, yngre pensionister, og endelig mænd i deres bedste alder.
Snart efter så man dem slæbe sig hen ad de uendelige gange og op og ned ad de mange trapper på skolen med borde, stole, tunge kasser med brætter, brikker og ure, masser af it-udstyr og et virvar af kabler. Dertil kom forsyninger til kantinen.
Den hektiske aktivitet skulle gerne munde ud i at man kl. 17.30 stod parat til at modtage 60-70 unge skakspillere og masser af pårørende og ledere.
Operationen lykkedes! - Klokken 17.30 samledes alle i kantinen til den officielle åbning. Skanderborg Skakklubs formand Anders Haarup bød velkommen og kom med praktiske oplysninger, og derefter blev turneringen officielt erklæret åbnet af viceborgmester Jan Krogh Rasmussen, som i sin tale fremhævede Skanderborg Skakklubs evne til at arrangere gode turneringer og producere dygtige spillere!
Viceborgmesteren foretog turneringens første skaktræk, og dermed var man i gang. En vellykket start!

Det er med stor fornøjelse at Skanderborg Skakklub kan oplyse, at Peter Heine Nielsen - Danmarks bedste skakspiller - kommer til Skanderborg hele lørdagen, hvor han vil kommenterer dagens partier.
GM Allan Stig Rasmussen kommer til Skanderborg lørdag og spiller simultanskak med alle deltagerne.I de netop overståede Danmarksmesterskaber, som blev afholdt i Påsken i Silkeborg, fik GM Allan Stig Rasmussen en sikkert andenplads efter Sune Berg Hansen.
Det er aftalt med DSU, at siden U08-gruppen består af 4 personer, så afvikles mesterskabet for denne gruppe med dobbeltrunde, således at alle møder hinanden to gange - en gang med hvid og en gang med sort.
Endelig tidsplan for gruppen offentliggøres senere, men første runde er, som for de øvrige gruppe, fredag kl. 18:00
Fristen for at tilmelde sig Danmarksmesterskabet for Ungdom i Skak er nu udløbet. Ialt blev 75 tilmeldt stævnet og mandag den 4. maj, som var sidste dag for tilmelding, blev det helt store tilløbsstykke med 22 tilmeldinger. Godt gået!
Nu ser vi frem til week-end'en for selve mesterskabet og vi glæder os til at jeg jer alle til nogle gode og spændende skakdage i Skanderborg.

Mød den nye landstræner GM Lars Bo Hansen ved DM for Ungdom i Skanderborg lørdag den 16. maj kl. 14:15. Målgruppen for landstrænerens indlæg er både forældre og ledere.
Landstræneren kommer bl.a. ind på:
Om en uge udløber fristen for at deltage i Danmarksmesterskabet i Skak for Ungdom. Så hvis du skal være Danmarksmester, så er det nu du skal tilmelde dig. Der er i øjeblikket kun 17 tilmeldte, så chancen er stor!!!
Og husk at indbetale deltagergebyret på 100 kr. på Skanderborg Skakklubs bankkonto; reg. nr. 2640, kontonr. 5909 939 536.
Hvis du ikke er medlem af en skakklub og aldrig har deltaget i en turnering, så kan du selvfølgelig også deltage. Og har du ikke et ratingtal, så skriv 1000.
Tidligere junior- og seniorlandstræner Per Andreasen kommer til Skanderborg søndag d. 17 maj, hvor han kommenterer de afsluttende kampe. Kom og hør Per.
Bestyrelsen for Skanderborg Skakklub har af hensyn til planlægningen sat den 4. maj 2009 som sidste frist for tilmelding til DM for Ungdom
Dansk Skak Union og Skanderborg Skakklub har hermed fornøjelsen at invitere til Ungdoms DM 2009 i Skanderborg.
Mesterskabet holdes midt i maj og midt i landet! Ingen andre større byer ligger lige så centralt som Skanderborg, og det er nemt at kommer hertil – med tog, med bil, med bus, på cykel eller hvordan de mange unge skakspillere nu kommer til Skanderborg!
DM giver ikke alene mulighed for at møde nye skakvenner og nyde spillet, vi allesammen holder så meget af. For de skarpeste er der også flotte præmier, og ungdomsdanmarksmesterne får mulighed for at deltage i både EM og VM senere på året. Ser vi en ny Magnus Carlsen? Eller Curt Hansen? Måske ikke – men de mange frivillige fra Skanderborg Skakklub gør alt for, at deltagerne får nogle gode og spændende dage.
Uden mad og drikke går det jo ikke. Derfor er der sørget for god fortæring til yderst rimelige priser og overnatningsmuligheder. Og faciliteterne på Morten Børup Skolen (tæt ved stationen og centralt i byen) er i top, og der er også plads til hygge-skak og udendørs aktiviteter.
Men det drejer sig jo primært om skakken. Her på hjemmesiden er alle oplysninger om spilletidspunkter, aldersklasser, tilmelding og alle andre praktiske oplysninger.
Velkommen til U-DM i Skanderborg 15.-17. maj 2009!