![]() |
DM for Ungdom |
![]() |
DSU har nu fået beregnet de nye ratingtal for alle deltagere. Se dem her.
Vi har regnet lidt på spillernes nye rating og man kan få dem vist her gruppevis. Det er naturligvis vores beregninger og ikke de officielle fra DSU. Hvis der er forskel så beklager vi.
1. Bjørn Møller Ochsner, Århus Skakklub-Skolerne 5 point
2. Martin Haubro, BMS Skak 3½ point
3. Simon Pil Wilbrandt, Tjele Skakklub 3½ point
Hos pigerne blev Helene Søndergaard, Jetsmark Skakklub dansk mester
1. Mads-Holger Jacobsen, Enkeltmedlem 4½ point
2. Jens Albert Ramsdal, Åbyhøj Skakklub 4 point
3. Nicolaj Lade Lausten, Åbyhøj Skakklub 3½ point
Hos pigerne blev Thea Nicolajsen, Århus Skakklub-Skolerne dansk mester
1. Jesper S. Thybo, Morsø Skakklub 5 point
2. Tor Kristian Joensen, Struer Skakklub 4 point
3. Freja Vangsgård, Vejlby-Risskov Skakklub 3½ point
Hos pigerne blev Freja Vangsgård, Vejlby-Risskov Skakklub dansk mester
1. Tobias Valentin Rostgaard, BMS Skak 4 point
2. Mads Hansen, Frem Skakklub 3 point
3. Tobias R. Bøje, Viby Skakklub 3 point
1. Toby Dreisler, Hinnerup 5 point
2. Alexander LeBesq, Frem 3½ point
3. Sophus Mechlenburg Møller, Frem 3½ point
Hos pigerne blev Linnea Møller Ochsner, Århus Skakklub/Skolerne dansk mester
1. Albert Emil Petersen, Caissa 5 point
2. Nikolai Kistrup, BMS 4 point
3. Filip Boe Olsen, Århus Skakklub-Skolerne 3 point
Hos pigerne blev Astrid James Madsen, Skovbo dansk mester
Spændingen er intakt inden sidste runde. Flere af spillerne har mulighed for at vinde.
U08: Her ligger Albert Emil Petersen (Caissa) i spidsen med 4 point. Umiddelbart efter kommer Nikolai Kistrup (BMS) og Frederik Lykke Nielsen (Evans) begge med 3 point. Albert og Frederik møder hinanden i sidste runde.
U10: Toby Dreisler (Hinnerup) er ubesejret med 4 point. Lige efter med 3½ point kommer Sophus Mechlenburg Møller (Frem) med 3½ point. Toby og Sophus møder hinanden i sidste runde, så danmarksmesteren bliver enten Toby eller Sophus, selv om Linnea Holmboe Borregaard (Caissa) har 3 point.
U12: Også her skal mesterskabet findes i den sidste og afgørende match mellem Jesper Thybo (Morsø) og Martin Percivaldi (Hillerød). Jesper har inden sidste runde 4 point og Martin 3½ point.
U14: Denne gruppe er utrolig tæt. Placeret øverst i gruppen er Mads-Holger Jacobsen (Enkeltmedlem) og Jonathan Braüner (BMS) med 3½ point hver. Mads-Holger og Jonathan møder hinanden og en vinder bliver dermed også danmarksmester. Ved remis kan Jens Albert Ramsdal (Åbyhøj) med 3 point blande sig i striden
U16: I U16 skal danmarksmesteren findes blandt Bjørn Møller Ochsner (Århus Skakklub-Skolerne) med 4 point, Martin Haubro (BMS) og Kristian Seegert (Viby), som begge har 3 point.
U18: I den ældste gruppe kan alt ske. Mads Hansen (Frem) og Tobias Valentin Rostgaard (BMS) har lagt sig i spidsen med 3 point hver, men Nicolai B. Petersen (BMS) er outsider med 2½ point. Der ud over kommer 3 spillere med 2 point hver. Det bliver rigtig spændende.
![]() | 26 talenter stillede op til simultanskak mod den danske mester, GM Allan Stig Rasmussen. Tre af talenterne tog point fra Allan. Troels Bækgaard Andersen, Skovbo Skakklub vandt sit parti, mens Thea Nicolajsen, Aarhus Skakklub/Skolerne og Alexander Jessen, Hernings Skakklub begge spillede remis. De tre pointtagere ses nedenfor sammen med stormesteren. Allan Stig Rasmussen indledte aften med at fortælle om sin vej til danmarksmesterskabet i Påsken. |
![]() | Kuglestøderen Joachim B. Olsen flyttede første brik i tredje runde for Kristian Seegert, Viby Skakklub. |
![]() | Danmarksmesteren Allan Stig Rasmussen kommenterer og analyserer udvalgte partier direkte overfor forældre og ledere. Desuden vil Allan i aften spille simultan mod samtlige deltagere i U-DM. Skanderborg Skakklub giver en sodavand til alle, som tager point fra Allan !!! Go for it. |

![]() | Skanderborgs borgmester Jørgen Gaarde bød 80 unge skakspillere og deres forældre/ledere velkommen til Skanderborg og til Danmarksmesterskaberne i skak for ungdom. I sin velkomsttale roste borgmesteren Skanderborg Skakklub for klubbens ungdomsarbejde og dens evne til at skabe unge storspillere. Blandt disse omtalte Jørgen Gaarde det unge talent Mads Andersen. Borgmester Jørgen Gaarde foretog turneringens første træk for et andet stortalent fra Skanderborg, Benjamin Christensen (se billedet til venstre) i kampen mod Nicolai B. Petersen, BMS. Borgmesterens åbningstræk var standard: e2-e4 Omtalte Mads Andersen deltager ikke i år i U-DM, da han er inviteret til at deltage i 28. Int. Liechtenstein - OPEN 2010 |
Samtlige deltagere har nu været omkring Bjørn Laursen, ratingmester hos DSU. Derfor er alles ratingtal justeret ind efter Bjørns anvisning. Tak til Bjørn for et fint stykke arbejde.
Dansk Skak Union har besluttet, at piger tilmeldt U-DM 2010 spiller sammen med drenge i samme aldersgruppe. Den bedst placeret pige/dreng udnæves til danmarksmester i aldersgruppen for piger/drenge. Vinderen af fællesgruppe har mulighed for at repræsentere Danmark ved internationale stævner, jf. nyheden fra d. 31/12-2009 længere nede på denne side.
Klokken 00:00 sluttede muligheden for at tilmelde sig det års danmarksmesterskab i skak for ungdom. Ialt er der tilmeldt ca. 75 deltagere, hvoraf 10 er piger. Skanderborg Skakklub glæder sig til at se jer alle på Morten Børup Skolen på fredag.
![]() | Sidste år forsøgte Skanderborg Skakklub at få én af Danmarks allerstørste atleter til at foretage det første træk med brikkerne. Dengang var han - Joachim B. Olsen, ja det er ham - på ferie i Portugal. Men i år har Joachim lovet at komme og vil sammen med Skanderborgs borgmester foretage det første træk. Joachim Brøchner Olsen (født 31. maj 1977 i Aalborg) var en dansk kuglestøder og var blandt de bedste i verden. Hans personlige rekord på 21,61 m fra 2007 er dansk rekord. Joachim B. Olsen har været med i alle de sidste otte internationale finaler ved OL, VM og EM, hvilket er rekord. I 2008 deltog Joachim B. Olsen i det populære tv-program "Vild Med Dans" sammen med danseren Marianne Eihilt. De vandt konkurrencen. Joachim indstillede sommeren 2009 karrieren p.gr.a skader :o( |
PhotoShoppen CLICK kommer til stævnet og tager billede under U-DM. Der vil endvidere blive taget et "deltager-billed" med alle deltagerne. Disse billeder kan ses på hjemmesiden i en lav opløsning men kan købes hos PhotoShoppen CLICK. Se adresse m.m. under sponsorer.
![]() | Igen i år er det lykkes for Skanderborg Skakklub at trække IM Allan Stig Rasmussen til U-DM. Det lykkedes i år for Allan at blive Danmarksmester efter en spændende turnering. STORT TILLYKKE fra Skanderborg Skakklub. Allan kommer om lørdagen og fortæller kl. 18:30 om Danmarksmesterskabet og vil efterfølgende spille simultanskak mod deltagerne i U-DM. |
![]() | Jørgen Gaarde, Skanderborg borgmester åbner U-DM 2010, dels med en lille åbningstale og dels med at flytte den første brik i turneringen. |
I år er det en stor glæde at Skanderborg Skakklub kan præsentere IM Klaus Berg, som vil kommenterer partier ved U-DM 2010.
Klaus Berg har gennem mange år været blandt Danmarks stærkeste spillere, og har deltaget i landsholdsklassen utallige gange. Han er desuden kendt som en glimrende foredragsholder.
I 2005 skiftede Klaus Berg til Skanderborg Skakklub, hvor han er fast spiller på klubbens førstehold, hvilket bl.a. har betydet at holdet er rykket fra Mesterrækken til at være et tophold i 1. division med 2. plads i de to sidste sæsonner. På førsteholdet er Klaus ubesejret med 20,5 point af 25 mulige.
Snyd ikke dig selv for en lærerig og spændende kommentering.

Danmarksmesterskaber 1994: GM Bent Larsen - IM Klaus Berg
Af hensyn til planlægningen er Skanderborg Skakklub nødt til at indføre en frist for tilmeldingen til U-DM 2010. Som det fremgår af overskriften er tilmeldingsfristen:
Dansk Skak Union og Skanderborg Skakklub har hermed fornøjelsen at invitere til Ungdoms DM 2010 i Skanderborg.
Mesterskabet holdes midt i maj og midt i landet! Ingen andre større byer ligger lige så centralt som Skanderborg, og det er nemt at kommer hertil – med tog, med bil, med bus, på cykel eller hvordan de mange unge skakspillere nu kommer til Skanderborg!
DM giver ikke alene mulighed for at møde nye skakvenner og nyde spillet, vi alle sammen holder så meget af. For de skarpeste er der også flotte præmier, og ungdomsdanmarksmestrene får mulighed for at deltage i både EM og VM senere på året. Ser vi en ny Magnus Carlsen? Eller Curt Hansen? Måske ikke – men de mange frivillige fra Skanderborg Skakklub gør alt for, at deltagerne får nogle gode og spændende dage.
Uden mad og drikke går det jo ikke. Derfor er der sørget for god fortæring til yderst rimelige priser og overnatningsmuligheder. Og faciliteterne på Morten Børup Skolen (tæt ved stationen og centralt i byen) er i top, og der er også plads til hygge-skak og udendørs aktiviteter.
Men det drejer sig jo primært om skakken. Her på hjemmesiden er alle oplysninger om spilletidspunkter, aldersklasser, tilmelding og alle andre praktiske oplysninger.
Velkommen til U-DM i Skanderborg 7.-9. maj 2010
Deltagerne fra U-DM 2009: